Kompetence udvikling
CIBERs konsulenter skal være blandt de absolut dygtigste i markedet. For at sikre dette stiller vi store krav til dit kompetenceniveau og dine evner som konsulent, inden vi tilbyder dig ansættelse.
Din fortsatte kompetenceudvikling varetager vi gennem at sikre, at du kommer til at arbejde på spændende projekter, hvor du indgår i konsulentteams, der gensidigt udvikler hinandens kompetencer. I CIBER kommer du til at arbejde sammen med de bedste og mest erfarne konsulenter, og du får mulighed for at indgå i faglige teams på de områder, der interesserer dig mest. Herudover skaber vi med faglige klynger rum for videndeling og sparring med ligesindede kolleger. Her opsamles erfaring fra igangværende projekter og fremtidens tendenser vurderes indenfor nye produkter, teknologier og løsninger.
CIBERs konsulenter arbejder primært i større projekter, hvilket giver dig optimale muligheder for at sparre med dine kolleger og skabe værdi for vores kunder.
Baseret på en udviklingssamtale fastlægger vi årligt en plan for din videreuddannelse og fortsatte kompetenceopbygning. Samtidig sikrer vi, at vores konsulenter altid er opdaterede med de seneste nye implementeringsmetoder og teknologi indenfor SAP, projektledelse, metode m.v.
Henover året afholder vi en række heldagsmøder for alle vores konsulenter, hvor den faglige kompetenceopbygning er i fokus, samtidig med at der er lejlighed til at opbygge stærkere relationer til dine kolleger.
En gang årligt arrangerer vi et kick-off seminar, hvor vi sammen tager til en spændende destination for at gøre status over det forløbne år. Samtidig præsenterer ledelsen strategien for CIBERs udvikling fremover og faciliterer sessioner, hvor du får mulighed for at påvirke CIBERs strategi. På kick-off seminaret får du derudover mulighed for at lære dine kolleger at kende under lidt mere afslappede forhold.

